Det gode sandwichbrød
Brødet udgør næsten halvdelen af din sandwich, så det spiller naturligvis en stor rolle for smag, konsistens og udseende. Derudover skal brødet og fyldet passe sammen, så der hverken er for meget af det ene eller det andet. Hvis din sandwich indeholder meget blødt indhold som eksempelvis tunsalat, kan det være en god idé med noget sprødt brød, der sørger for en god konsistens.
Godt sandwichbrød kan eksempelvis være et rustikt fuldkornsbrød, bløde boller, rugbrød, surdejsbrød eller sprøde ciabatta.