
Sandwich med bacon og ost
- 25 min.
- 1 person
Ingredienser
BACON- 3 skiver bacon, ca. 50 g
- Olie
- 2 skiver sandwichbrød
- 1 lille tomat
- 2 skiver cheddarost
- 4 skiver pepperoni
- Pickles
- Sennep eller mayonnaise efter smag
- Evt. tomatketchup
- Evt. træspyd
- Køkkenrulle
Sådan tilbereder du retten
BACON:
Steg baconskiver på en meget varm pande i lidt olie til de er sprøde og gyldne.
Afdryp de stegte baconskiver på et stykke køkkenrulle.
Hæld stegefedtet fra i en skål. Tør panden af med køkkenrulle.
BACON- OG CHEESESANDWICH:
Skyl og skær tomat i skiver.
Hav oste- og pepperoniskiver, pickles og sennep eller mayonnaise parat.
Læg de to skiver sandwichbrød på panden og læg en skive cheddarost på hver sandwichskive.
Når osten er smeltet, læg bacon-, tomat- og pepperoniskiver over det ene ostebrød.
Derefter pickles, sennep og mayonnaise efter smag.
Læg den anden sandwichskive over med osten nedad.
SERVERING:
Sandwichen kan serveres kold eller varm og eventuelt med tomatketchup til.
Tips
Sandwichen kan skæres diagonalt og de to stykker serveres eventuelt med et træspyd.