Madpakken

Vi kender det alle sammen – madpakken skal laves. Fortvivl ej - Der er rigtig mange måder at gøre en madpakke sjov og spændende! Her finder du en række opskrifter på gode madpakkeløsninger.
En god madpakke er alfa og omega for, at børnene er oplagte og klar til læring og leg hele dagen. Men når hverdagen sætter ind, kan det være svært at blive ved med at finde på madpakker, som både er spændende og sunde. Derfor har vi samlet en række nemme opskrifter og gode råd til, hvordan du kan lave madpakker til børnene, som vækker glæde i frokostpausen.
Med lidt kreativitet åbner madpakkeuniverset op for et væld af sjove idéer til børnenes madpakke, som med garanti vil vække glæde i frokostpausen. Her er nogle af vores populære opskrifter:
Der findes mange måder at gribe børnenes madpakke an på. Rugbrød med pålæg er en klassiker i skoletasken, men det er blot én af mange genrer inden for madkassens opskriftsunivers. For eksempel kan bagværk som pizzasnegle eller pølsehorn være en madpakkeidé til de kræsne børn, som synes rugbrød er kedeligt – og det er nemt at gøre brødet mere mættende ved at bruge fuldkornsmel i dejen og grøntsager i fyldet.
Vi har gjort det nemt for dig at lave en god madpakke til børnene, så de kan have friske hoveder og god energi hele dagen. Prøv disse fem råd:
En madpakke kan godt holde sig hele dagen i skoletasken, men den er mest appetitvækkende, hvis den opbevares i køleskabet – ellers risikerer maden at blive kedelig. Ofte vil daginstitutionen eller skolen have et køleskab, så madpakken kan holdes kold.
Er det ikke tilfældet, kan du bruge køleelementer i madpakken. Du kan også fryse en smoothie eller yoghurt ned, som kan holde maden kold indtil frokost. Når børnene når frokosttid, er det kølige element tøet op og klar til at blive drukket eller spist.