
Pizza med spegepølseMini pizzaer til madpakke, frokost eller aftensmad
- 30 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 1 pk Tulip Pålækker Sønderjysk Spegepølse
- 1 portion pizzadej (hjemmelavet eller færdigkøbt)
- 100 g tomatpuré
- 2 fed knust hvidløg
- 1 tsk. sambal oelek
- 1 tsk. salt
- 1 grøn eller gul peberfrugt
- 200 g revet mozarella
Sådan tilbereder du retten
- Tænd ovnen på 250 °C varmluft.
- Del en portion pizzadej i otte lige store portioner. Form dem til kugler, og rul hver enkelt ud på et meldrysset bord.
- Bland tomatpuré, knust hvidløg, sambal oelek og salt sammen. Fordel tomatpuré på hver af de små pizzaer.
- Fordel tre skiver spegepølse på hver pizza. Skær ringe af peberfrugt, og kom dem på pizzaerne.
- Drys med revet mozzarella.
- Bag minipizzaerne på en bagesten eller på en bageplade med bagepapir i ca. 6-8 min., til de er gyldne og sprøde.
- Velbekomme!
Tips
Serveringsforslag
Top pizzaerne med spegepølse med en smule grøn pesto eller balsamico glaze. Grønne asparges er også et friskt indspark, der fungerer godt som topping.
Små pizzaer i madpakken
Pizza, pizzasnegle eller pizzatwisters glæder alt sammen i madpakken. Du kan nemt variere fyldet med forskelligt pålæg, ost og smørelse. Nyd pizzaen med madpakketilbehør som frugt og grønt, en smoothie eller kiks.