
Hjemmelavet durum-sandwich med bacon, tomat og ost
- 12 t. 25 min.
- 4 personer
Ingredienser
LANGTIDSHÆVET DURUMBRØD- 15 g gær
- 5 dl vand
- 2 tsk. salt
- 3 spsk. olivenolie
- 250 g durumhvedemel
- 400 g hvedemel, type 00
- 250 g bacon i skiver
- 150 g cheddarost
- 7 tomater
- Salatblade
- 1 dl rød pesto
- Køkkenrulle
Sådan tilbereder du retten
LANGTIDSHÆVET DURUMBRØD:
Giver 6-8 små flutes eller boller.
Rør gæren ud i lunken vand sammen med salt og olie, og rør durummelet i. Tilsæt hvedemel og ælt til dejen er glat.
Dæk skålen til, og stil dejen i køleskabet i ca. 12 timer, f.eks. natten over.
Tænd ovnen på 250 °C.
Tag dejportioner ud på en bageplade med bagepapir, form dem til små flutes eller boller, drys dem med lidt durummel og lad dem hæve ca. 30 minutter.
Sæt en skål med vand i bunden af ovnen.
Stil brødene i ovnen og bag dem 6 minutter.
Tag skålen med vand ud af ovnen og sænk temperaturen til 180 °C og bag yderligere ca. 15 minutter.
BACON:
Steg baconskiver på en meget varm pande i lidt olie til de er sprøde og gyldne.
Afdryp de stegte baconskiver på et stykke køkkenrulle.
FYLD:
Skær skiver af cheddarost.
Skyl og skær tomaterne i skiver.
Skyl og afdryp salatblade, og del dem eventuelt.
Skær flutes eller boller i halve.
Smør alle brødfladerne med pesto.
Læg salat på det underste halve brød. Læg baconskiver på salaten.
Læg tomatskiver på baconskiverne.
Læg osteskiver på og luk sandwichen med det øverste halve brød.