
Ovnbagt laks med bacon
- 20 min.
- 6 personer
Ingredienser
- 600 g laksefilet
- 150 g flødeost
- 1 bundt dild
- 1 citronskal (økologisk)
- 250 g Tulip Bacon i skiver
Sådan tilbereder du retten
- Skær laksefileten i ca. 2 cm tykke strimler på det lange led.
- Rør flødeosten blød med finthakket dild og revet citronskal (kun det gule).
- Fordel osten ovenpå laksestykkerne, og sno derefter 2-3 skiver bacon omkring hvert stykke laks, så de er helt pakket ind.
- Læg dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem i en 230 °C forvarmet ovn i 8-10 minutter, til baconskiverne tager farve.
- Servér laks i baconsvøb som en del af frokostbordet eller som en lækker forret med frisk, grøn salat som tilbehør.
- Velbekomme!
Tips
Alternativer til laks med bacon
Der findes mange råvarer, hvor et baconsvøb er klædeligt. Baconsvøb tilføjer nemlig masser af smag til enhver råvare. Prøv eksempelvis at servere kalkun svøbt i bacon som et alternativ til laks med bacon.
Se opskrift på kalkun svøbt i bacon
Tilbehør til laks i ovn
Du kan servere laks med bacon med flere forskellige ting – afhængig af årstid. Er det varmt uden for, kan du servere den med en fyldig og frisk salat, som en perlebygsalat. Serveres retten om efteråret, kan du eksempelvis servere den med bagt kartoffelmos med porrer og sprød brødskorpe.
Prøv perlebygsalat eller bagt kartoffelmos