Broccolisalat med bacon

(1 vurderinger) Min vurdering: 0

Broccolisalat med bacon

  • 30 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 400 g Tulip Bacontern
  • 400 g aspargesbroccoli eller almindelig broccoli
  • 400 g grønne ærter, gerne ekstra fine fra frost
  • 1 stort rødløg
  • 200 g granatæblekerner
  • 100 g usaltede peanuts
  • 1 agurk
  • 2 dl creme fraiche
  • 4 spsk. ravigottesauce el. sød sennep
  • 4 fed hvidløg
  • 150 g friskhøvlet parmesanost
  • 2 spsk. revet citronskal, kan udelades
  • Salt og friskkværnet sort peber
Print opskrift

Simpel opskrift på klassisk broccolisalat

Denne opskrift på broccolisalat med bacon er et hit hos både store og små. Salaten byder på et mix af sprød broccoli og salte bacontern, som toppes med søde grønne ærter og frisk granatæble. Oven i hatten har vi tilføjet rødløg, peanuts og agurk, så salaten får lidt ekstra crunch. Til sidst er den toppet med en dressing – en smagfuld kombination af creme fraiche og sød sennep rundet af med hvidløg og citronskal, der binder det hele sammen. Nyd salaten som lækkert tilbehør, og server den for dem, du holder af.

 


Sådan tilbereder du retten

  1. Steg baconternene sprøde på en tør pande i 10-12 min. ved jævn varme. Lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  2. Rist de usaltede peanuts på en tør pande til de er gyldne i 4-5 min.
  3. Skær broccolien i mindre stykker og blancher dem i saltet vand i 4 min. ved jævn varme.
  4. Overhæld de frosne ærter med kogene vand og lad dem trække i 4 min.
  5. Snit rødløget fint og skær agurken i diagonale både.
  6. Rør creme fraichen med ravigottesauce og smag til med knust hvidløg, salt og peber.
  7. Vend bacon, broccoli, ærter, rødløg, granatæble, peanuts og agurk sammen.
  8. Dryp salaten med creme fraiche-blandingen og drys med citronskal og parmesan.
  9. Krydder med salt og peber og server straks evt. med friskbagt brød.
  10. Velbekomme!

 


Tips

Mere mad med bacon

Hos Tulip Bacon er vi vilde med at fylde dit køkken med mere bacon og pifte dine måltider op med den salte og sprøde smag. Så hvis du leder efter flere inspirerende baconopskrifter, kan du dykke ned i vores bacon-verden og finde et hav af lækre smagsoplevelser.

Se alle vores opskrifter

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Broccolisalat er fremragende som tilbehør til mange retter. Om sommeren er den ideel sammen med grillretter som grillkylling, hvor dens friskhed komplementerer de rige, grillede smage. I de koldere måneder kan broccolisalat fungere som et forfriskende tilbehør til tunge vinterretter som en steg eller braiseret kød.

Se flere opskrifter til grill

Du kan sagtens tilberede broccolisalaten dagen før, den skal serveres. Når du laver salaten i forvejen, vil smagene have tid til at blande og udvikle sig. For at bevare friskheden og teksturen anbefaler vi dog, at du tilføjer bacon lige før servering, så den stadig er sprød.

Bliv klog på stegning af bacon

Til broccolisalat behøver du ikke at koge broccolien, men du kan blanchere den, hvis du synes. Det gør du ved at bringe let saltet vand i kog. Derefter tilføjer du broccolibuketterne og lader dem simre koge i 4 min. ved jævn varme. Til sidst skyller du dem i koldt vand for at stoppe kogeprocessen. Denne metode sikrer, at broccolien forbliver sprød og beholder tekstur og smag.

Prøv flere salater med bacon