Gnocchi med bacon og fløde

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Gnocchi med bacon og fløde

  • 25 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 250 g Tulip Bacon i skiver
  • 2 pakker frisk gnocchi
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 70 g babyspinat
  • 1 dl fløde
  • 1 spsk. smør
  • 50 g parmesan
  • Salt og sort peber
Print opskrift

Vidste du at gnocchi er en slags pasta, der stammer fra Italien? Gnocchi er lavet af kartofler og mel og har en super kort tilberedningstid.  

Retten her er meget nem at følge og tager maks. 20-30 min. at tilberede, hvilket gør den ideel som et hurtigt aftenmåltid.

Baconen og den cremede sauce spiller dejligt op mod hinanden og giver en perfekt balance i retten. 

 


Sådan tilbereder du retten

  1. Start med at koge gnocchierne efter anvisningen på pakken.
  2. Skær imens baconen i mindre stykker samt pil og skær løget i halve og derefter i tynde skiver. Pil og hak ligeledes hvidløget fint.
  3. Varm olien op i en gryde og steg løg, hvidløg og bacon til løget er blødt og har en flot farve samt indtil baconen er tilberedt. Hæld derefter fløden i og lad det koge op. Smag saucen til med lidt salt og peber og lad det koge i et par minutter.
  4. Når saucen har kogt et par minutter, tilsæt da spinaten og lad det hele varme op.
  5. Varm imens en stegepande op med smør og steg gnocchierne i smørret, til de har fået fin farve.
  6. Server gnocchierne med saucen og top retten med revet parmesan.