
Grøntsagsmuffins med broccoli, ost og rullepølse
- 35 min.
Ingredienser
Grøntsagsmuffins- 12-13 papirforme
- 3 æg
- 3½ dl mælk
- 3 spsk. neutral olie
- 200 g fuldkornsmel
- 200 g hvedemel
- 2 tsk. bagepulver
- Salt og kværnet peber
- 2 pk. Tulip Pålækker Rullepølse
- 200 g broccoli
- 100 g cheddarost
Sådan tilbereder du retten
- Lav små buketter af broccoli. Kog en gryde med vand til at blanchere broccoli i. Giv broccolibuketterne et opkog, skyl med koldt vand, og afdryp i sigte.
- Skær rullepølsen og cheddarosten i tern.
- Bland æg, mælk, neutral olie, to slags mel, bagepulver, salt og peber sammen i en skål.
- Vend de drænede broccolibuketter, tern af rullepølse og cheddar i dejen. Smør hver muffinform med olie.
- Kom hver papirform i en fast muffinform for at holde på formen. Fyld dejen næsten til kanten i hver form.
- Bag grøntsagsmuffinsene ved 200 °C i ca. 22-25 min. Afkøl på rist.
- Velbekomme!
Tips
Få bugt med resterne med madmuffins
Madmuffins er perfekte til madpakken, og de giver rig mulighed for variation. Du kan slippe kreativiteten løs, når du vælger fyld, og det er blandt andet en oplagt mulighed for at få bugt med pålægs- og grøntsagsrester i køleskabet. Du kan bruge denne dej som base og fylde muffinsene med hvad end, du har på køl.
Prøv skinkemuffins med havregryn
Gør madpakken til dagens højdepunkt
Du kan nemt gøre madpakken til dagens højdepunkt ved at variere med forskellige retter, så der altid er noget nyt at sætte tænderne i. Madpakkeidéerne er næsten uudtømmelige – alt fra bagværk, sandwich og wraps til pita og salat. Vi har lavet en hel side spækket med madpakkeinspiration til dig.