Broccolisalat med bacon
- 30 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 400 g Tulip Bacontern
- 400 g aspargesbroccoli eller almindelig broccoli
- 400 g grønne ærter, gerne ekstra fine fra frost
- 1 stort rødløg
- 200 g granatæblekerner
- 100 g usaltede peanuts
- 1 agurk
- 2 dl creme fraiche
- 4 spsk. ravigottesauce el. sød sennep
- 4 fed hvidløg
- 150 g friskhøvlet parmesanost
- 2 spsk. revet citronskal, kan udelades
- Salt og friskkværnet sort peber
Sådan tilbereder du retten
- Steg baconternene sprøde på en tør pande i 10-12 min. ved jævn varme. Lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle.
- Rist de usaltede peanuts på en tør pande til de er gyldne i 4-5 min.
- Skær broccolien i mindre stykker og blancher dem i saltet vand i 4 min. ved jævn varme.
- Overhæld de frosne ærter med kogene vand og lad dem trække i 4 min.
- Snit rødløget fint og skær agurken i diagonale både.
- Rør creme fraichen med ravigottesauce og smag til med knust hvidløg, salt og peber.
- Vend bacon, broccoli, ærter, rødløg, granatæble, peanuts og agurk sammen.
- Dryp salaten med creme fraiche-blandingen og drys med citronskal og parmesan.
- Krydder med salt og peber og server straks evt. med friskbagt brød.
- Velbekomme!
Tips
Mere mad med bacon
Hos Tulip Bacon er vi vilde med at fylde dit køkken med mere bacon og pifte dine måltider op med den salte og sprøde smag. Så hvis du leder efter flere inspirerende baconopskrifter, kan du dykke ned i vores bacon-verden og finde et hav af lækre smagsoplevelser.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Broccolisalat er fremragende som tilbehør til mange retter. Om sommeren er den ideel sammen med grillretter som grillkylling, hvor dens friskhed komplementerer de rige, grillede smage. I de koldere måneder kan broccolisalat fungere som et forfriskende tilbehør til tunge vinterretter som en steg eller braiseret kød.
Du kan sagtens tilberede broccolisalaten dagen før, den skal serveres. Når du laver salaten i forvejen, vil smagene have tid til at blande og udvikle sig. For at bevare friskheden og teksturen anbefaler vi dog, at du tilføjer bacon lige før servering, så den stadig er sprød.
Til broccolisalat behøver du ikke at koge broccolien, men du kan blanchere den, hvis du synes. Det gør du ved at bringe let saltet vand i kog. Derefter tilføjer du broccolibuketterne og lader dem simre koge i 4 min. ved jævn varme. Til sidst skyller du dem i koldt vand for at stoppe kogeprocessen. Denne metode sikrer, at broccolien forbliver sprød og beholder tekstur og smag.