Flødekartofler med bacon
- 4 personer
Ingredienser
- 125 g Tulip Bacon i skiver
- 1 kg kartofler
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk. smør + smør til formen
- 1 tsk. estragon, tørret
- 3 dl fløde
- 3 dl sødmælk
- Salt og sort peber
Sådan tilbereder du retten
- Start med at forvarme ovnen til 200 grader.
- Imens ovnen varmer op, skær da baconen i mindre stykker. Pil og hak ligeledes løg og hvidløg fint.
- Steg baconen og de finthakkede løg i en stor gryde sammen med 1 spsk. smør. Steg indtil blandingen tager lidt farve og løgene bliver bløde.
- Tilsæt efterfølgende estragon, fløde og mælk og lad blandingen koge op under omrøring.
- Skræl og skær imens kartoflerne i tynde skiver.
- Smør et ovnfastfad med smør og hæld kartoflerne i. Tilsæt dernæst flødeblandingen og bland det hele sammen.
- Stil fadet midt i ovnen og bag flødekartoflerne i cirka 30 minutter til de har fået en flot farve og kartoflerne er bløde.
- Server flødekartoflerne med en god salat og evt. et godt stykke kød.