Æggekage med bacontilberedt i ovnen

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Æggekage med bacontilberedt i ovnen

  • 4 personer

Ingredienser

  • 2 pakker Tulip Bacon i skiver
  • 1 finthakket løg
  • 300 g svampe i grove stykker
  • 1 rød peberfrugt i grove stykker
  • 6 æg
  • 2 spsk. vand
  • olie
  • En knivspids salt
Print opskrift

Opskriften på æggekagen her er lige ud af landevejen og smager bare super godt. Vi har tilføjet bacon, svampe og rød peberfrugt for at give den lidt ekstra smag. Æggekagen bages i ovnen, og kan sagtens passe sig selv indtil den er tilberedt – super nem aftensmad! 


Sådan tilbereder du retten

  1. Start med at forvarme ovnen til 200 grader.  
  2. Steg imens baconen på en pande til det får en fin farve, lad det derefter dryppe af på køkkenrulle. 
  3. Steg herefter løget i olie i to minutter. Tilsæt dernæst peberfrugten og svampene og steg i et par minutter. Læg derefter de stegte grøntsager og baconen i et smurt ovnfastfad. 
  4. Slå imens æggene ud i en skål og pisk sammen med salt og vand. 
  5. Hæld dernæst æggemassen over i fadet og rør forsigtigt.  
  6. Sæt midt i ovnen og lad æggekagen bage til æggene er tilberedte i cirka 30-40 minutter. 


Tips

Pynt æggekagen med purløg, tomat og agurk inden du serverer den. Du kan også med fordel servere æggekagen med en lækker grøn salat samt med skiver af rugbrød.