Bacon-Bomber

(11 vurderinger) Min vurdering: 0

Bacon-Bomber

Ingredienser

  • 250 g hakket oksekød
  • 125 g Tulip Bacon i tern
  • 1 æg
  • 2 spsk. mel
  • 2 mellemstore løg
  • 1 fed hvidløg (revet)
  • 2 spsk. barbecuesauce
  • 50 g cheddar
  • 250 g Tulip Bacon i skiver
  • 1½ dl barbecuesauce
Print opskrift

Vi elsker bacon, og en af vores yndlingsopskrifter er faktisk den heftige opskrift på Bacon Explosion.

Derfor har vi lavet denne opskrift på Bacon Bomber, som minder ret meget om Bacon Explosion, bare i et lidt mindre format.

Bare rolig, BACON: PERSON ratioen er cirka den samme, som ved den klassiske Bacon Explosion. For at gøre Bacon Bomberne ekstra lækre kan du tilsætte bacontern i farsen. Dog skal du være lidt påpasselig med at salte farsen for meget, da baconternene allerede tilfører den salte smag.

   


Sådan tilbereder du retten

Start med at pille løgene forsigtigt. Del dem på midten. Fjern de yderste 2-3 lag af løgene og læg dem til side.

Rør oksekød og bacontern sammen. Tilsæt et æg, mel, barbecuesauce, revet hvidløg og det inderste af løgene, også revet. Krydr blandingen med salt og peber, og arbejd farsen godt sammen.

Del cheddaren i 4-6 stykker (afhængig af størrelsen på løgene).

Fold nu farsen omkring et stykke cheddar. Sæt herefter en løgbåd på hver side og vikl 2-4 skiver bacon omkring. Fæstn baconskiverne med en kødnål eller tandstik. Gentag til farsen er brugt. Pensel Bacon-Bomberne med barbecuesauce og sæt i ovnen ved 200 grader i 25 minutter. Pensel igen med sovs lige før de er færdige, så de bliver ekstra sticky.

Server Bacon-Bomberne med en grøn salat og ovnstegte kartoffelbåde.

 

SE HVOR NEMT DET ER. VELBEKOMME:

Bacon-Bomber step 1Bacon-Bomber step 2Bacon-Bomber step 3Bacon-Bomber step 4