Pizzamuffins med spinat- snack til madpakken
- 35 min.
- 4 personer
Ingredienser
Muffins- 150 g pizzadej
- 1 pk. Tulip Pålækker Landspegepølse
- ½ dåse flåede tomater
- 2 dl revet ost
- 40 g babyspinat
- 2 spsk. olivenolie
- 1 tsk. oregano
- 1 fed hvidløg
- Salt og peber
Sådan tilbereder du retten
- Tænd ovnen på 200 °C.
- Rul pizzadejen ud.
- Rør tomat med oregano og presset hvidløg. Blend den, hvis der er store stykker tomat i. Krydr med salt og peber.
- Fordel tomatsaucen på pizzadejen. Drys med 1 dl revet ost, og læg skiver af spegepølse på.
- Fordel spinat på toppen, og rul dejen til en aflang pølse.
- Skær dejen i 2 cm tykke skiver.
- Smør en muffinform med lidt olivenolie, og kom pizzastykkerne i formen.
- Pensl med en smule olie på toppen, og drys med det resterende revne ost.
- Top eventuelt med oregano.
- Bag pizzamuffinsene ved 200 °C i 12-15 min. Lad dem køle på en rist.
- Velbekomme!
Tips
Brug pizza som inspiration til dit bagværk
Pizza er altid en sikker vinder blandt børnene. Med basisingredienserne fra den klassiske pizza kan du lave mange spændende slags bagværk, der vil bringe glæde, når madpakken bliver hevet frem i frikvarteret. Ud over pizzamuffins kan du for eksempel også bage pizzatwisters med tomatsauce og mozzarella.
Find mere bagværk til madpakken
Kan man bage muffins i papirforme?
Muffins kan både bages i stålforme og papirforme. Hvilket materiale, der er bedst, afhænger af, hvilken slags muffins, du skal bage. Med en stålform sikrer du, at dine muffins ikke bliver ujævne i udtrykket. Det gælder også for disse pizzamuffins.