
Rugbrød med leverpostej- toppet med bacon, pære og karsedrys
- 30 min.
- 2 personer
Ingredienser
- 2 skiver groft rugbrød
- 120 g Tulip Grov Leverpostej
- 1 pære, skåret i tykke skiver
- 4 skiver Tulip Bacon i skiver
- 2 spsk. friskklippet karse
- Vand med appelsinskiver
- 1 müslibar
- 1 lille klase blå druer
Sådan tilbereder du retten
- Tænd ovnen ved 180 °C. Læg Tulip Bacon i skiver på en bageplade beklædt med bagepapir, og rist dem i ovnen indtil de er gyldne og sprøde, ca. 25 min. Lad de ristede baconskiver køle på et stykke køkkenrulle.
- Fordel Tulip Grov Leverpostej på rugbrødet.
- Læg skiftevis ristet bacon og pæreskiver på toppen af leverpostejen og drys med friskklippet karse.
- Pak rugbrødsmadderne ind i madpakkepapir og læg dem i passende madkasser.
- Velbekomme!
Tips
Serveringsforslag
Et stykke agurk er altid godt sammen med rugbrød med leverpostej. Har du ikke tid til at riste bacon, kan du i stedet bruge ristede løg, som tilføjer sprødhed til din mad. Skal du have maden som en madpakke, er det en god idé at have de ristede løg i en lille bøtte, og først drysse dem på lige inden servering – derved undgår du, at de bliver bløde.
Brug din favoritleverpostej
Leverpostej er ikke bare leverpostej. Hos Tulip har vi forfinet smagen med forskellige smagsvarianter. Du kan få din leverpostej grov, fransk eller med dejlig smag af bacon eller fløde.