Risotto med bacon
- 35 min.
- 4 personer
Ingredienser
RISOTTO- 300 g Tulip Bacon i tern
- Olie
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 1,5 l bouillon
- Bacon stegefedt
- 400 g risottoris
- 4 dl hvidvin
- 200 g babyspinat
- Friskrevet parmesanost
- Salt
- Friskkværnet peber
- Bredbladet persille
Sådan tilbereder du retten
Bacon
- Steg bacontern sprøde på en meget varm pande i lidt olie.
- Afdryp de stegte bacontern på et stykke køkkenrulle. Hæld stegefedtet fra i en skål til senere brug.
- Tør panden af med køkkenrulle.
Risotto
- Pil og hak løg og hvidløg.
- Bring vand i kog, og opløs bouillon heri. Stil til side.
- Hæld stegefedtet fra tidligere i en gryde.
- Svits løg, hvidløg og risottoris gyldne i stegefedtet.
- Tilsæt hvidvin, og lad hvidvinen blande sig med risene og fordampe.
- Tilsæt de stegte baconstykker.
- Tilsæt bouillonen lidt ad gangen, og lad risene simre til bouillonen er kogt ind.
- Skyl spinaten, og slyng den tør. Vend spinat i risottoen, og lad den falde sammen.
- Tilsæt friskrevet parmesan, og bland.
- Smag til med salt og friskkværnet peber.
- Anret risottoen i skåle, og drys med persille.
- Velbekomme!
Serveringsforslag
Vælger du at servere denne risotto med spinat til aftensmad, kan du med fordel servere retten med hjemmebagt brød til. Prøv eventuelt at gnide brødet med et halvt fed hvidløg og smeltet smør. På en varm sommerdag ville en let salat også klæde risottoen og friske måltidet op.
Flere opskrifter som risotto med bacon
Risotto har ligesom pizza og pasta en bestemt smag, der gør den til en klassiker, men fælles for ris, brød og pasta er, at de kan tilberedes med forskellige råvarer, fordi de har en neutral smag. Prøv at tilberede risotto med fisk, skaldyr, kød eller svampe hver for sig eller i forskellige kombinationer.