
Bacon-mumieBaconsvøbt farsbrød med urter
- 1 t. 0 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 200 g Tulip Bacon i skiver
- 800 g hakket grisekød
- 3 spsk. mel
- 4 æg
- 2 dl kraftig grøntsagsbouillon
- 2 stk. løg
- 100 g bredbladet persille
- 1 lille løg til øjne og tænder
- Salt og peber, frisk fra kværn
Sådan tilbereder du retten
Rør farsen sammen med mel, æg, bouillon, revet løg, hakket persille, salt og peber. Form farsen som et ansigt på en bageplade med bagepapir, med øjne, næse og mund (som vist på billederne nedenfor) og pak ansigtet ind i baconskiverne ved at lægge dem på langs hen over ansigtet.
Læg gerne en baconskive hen over mumiens næse, for visuelt at markere, at den er der.
Skær herefter ud til øjne og tænder. Skær det lille løg ud og brug det til øjne og tænder.
Bag bacon-mumien i en forvarmet ovn v. 200°C ca. 45 minutter. Server bacon-mumien med eksempelvis en kold kartoffelsalat toppet af med sprødstegte bacontern eller en rødbedesalat med knust feta, mango og persille.
SE HVOR NEMT DET ER. VELBEKOMME:
Tips
Server Bacon-mumien sammen med en kold kartoffelsalat toppet af med sprødstegte bacontern, eller en rødbedesalat med knust feta, mango og persille. Hvis der mod forventning skulle være rester, kan farsbrødet også sagtens spises på et stykke friskbagt rugbrød, eller i en sandwich til madpakken.