Quinoa bowl med kalkunbryst
- 15 min.
- 2 personer
Ingredienser
- 1 pk. Tulip Pålækker Kalkunbryst
- 200 g kogt sort quinoa
- 200 g revet frisk rødbede
- 200 g aspargesbroccoli
- 1 æble i tern
- 2 spsk. æblecidereddike
- 1 spsk. flydende honning
- 4 spsk. olivenolie
- Salt og kværnet peber
- Ærteskud
Sådan tilbereder du retten
Grøntsager til bowlen
- Riv rødbede groft på rivejern eller juliennejern.
- Klargør aspargesbroccoli, evt. halver. Blancher i kogende vand i 2 min. Skyl i koldt vand og afdryp.
- Skær et æble i tern.
Quinoa bowl dressing
- Lav dressingen ved at blande æblecidereddike og honning sammen.
- Pisk olivenolie i til ensartet konsistens, og krydr med salt og kværnet peber.
Anretning
- Anret i en skål eller to-go bowl. Start med de kogte quinoa i bunden. Top med revet rødbede, aspargesbroccoli og æble.
- Fordel dressingen over hver bowl. Rul skiver af kalkunbryst, og fordel dem på salaterne.
- Krydr med ekstra salt og peber og top med ærteskud.
- Velbekomme!
Tips
Quinoa bowl tilbehør
En lækker quinoa bowl gør sig godt som frokost, men du kan også sagtens servere quinoa bowls som aftensmad. Her kan du servere med et tilbehør til – og så har du et mættende måltid.
Frisk madpakke dagen igennem
Det kan være svært at holde en madpakke frisk hele dagen igennem – især når der er tale om salater. Hvis du ikke skal spise salaten med det samme, kan vi anbefale, at du først hælder dressing over salaten, når den skal spises. Sådan holder grøntsagerne sig sprøde resten af dagen.