Luksus rugbrød med peberspegepølsePyntes med kartofler, rødløg og dijonaise
- 30 min.
- 2 personer
Ingredienser
- 2 gode stykker rugbrød
- 6 små nye kartofler
- 8 skiver Tulip Pålækker Peber Spegepølse
- 2 spsk. dijonnaise
- ½ rødløg
- 2 spsk. hvidløgsspirer
- Salt og friskkværnet peber
- Frisk frugt
- Friske bær
Sådan tilbereder du retten
- Start med at koge kartoflerne møre i letsaltet vand. Det tager cirka 20 minutter. Køl kartoflerne af under koldt, rindende vand.
- Skær kartoflerne i kvarte.
- Hak det halve rødløg i tern.
- Læg spegepølsen på rugbrødet, og pynt med kartoffel, dijonnaise, rødløgstern og hvidløgsspire.
- Pak smørrebrødet med spegepølse ind i madpapir, og anret med madpakketilbehøret i din madpakke.
- Velbekomme!
Tips
Serveringsforslag
Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser, når det handler om at gøre madpakken sjovere. Du kan sagtens tage udgangspunkt i denne opskrift, men variere pålægget – prøv eksempelvis landspegepølse eller hvidløgsspegepølse.
Slut med kedelige madpakker
Det kræver ikke alverden at kreere en god madpakke. Ofte er det små elementer, der gør, at madpakken bliver lækre og mere indbydende – alt det kræver er en nem opskrift.
Lad vores opskriftsunivers være din guide mod nemmere og mere velsmagende madpakker, der kan indeholde smørrebrød, sandwichs, salater, wraps, madmuffins og meget mere.