

Hjemmelavede frikadellerNem og lækker grundopskrift
- 1 t. 0 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 500 g Hakket kalv og flæsk
- 1 spsk. Bordsalt
- 1 stk. Løg
- 1 dl. Letmælk
- 2 spsk. Hvedemel
- 2 stk. Hønseæg
- 1 knsp. Sort peber
- 150 g Smør, saltet
Sådan tilbereder du retten
Rør kødet sammen med salt og fint revet løg på et rivejern. Rør i farsen ca. 2 minutter.
Tilsæt mælk, og rør yderligere 1 minut i farsen.
Drys mel jævnt over farsen, og rør sammen yderligere 1 minut.
Tilsæt æg, og krydr med peber. Rør sammen til en ensartet fars, ca. 2 minutter.
Lad farsen stå på køl i minimum 30 minutter inden stegning.
Steg frikadellerne i rigeligt fedtstof ved jævn varme. Det gør, at skorpen bliver sprød og gylden. Hvis der mangler fedtstof, brænder de hurtigt på. Hvis panden er for kold, vil de blive grå i overfladen, fordi de koger i stedet for at stege. En rigtig frikadelle bør have stegeskorpe.