Wraps med kylling og bacon

(6 vurderinger) Min vurdering: 0

Wraps med kylling og bacon

  • 4 personer

Ingredienser

Fyld
  • 4 stk. fuldkornswraps
  • 40 g frisk spinat
  • ½ stk. agurk
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 1 stk. rødløg
  • 125 g Tulip Bacon i skiver
  • 450 g kyllingebryst
Chili- og hvidløgsmayo
  • 1 fed hvidløg
  • ½ tsk. tørret chili
  • 1 tsk. paprika
  • 3 spsk. mayonnaise
  • 100 g creme fraiche
  • Salt
Print opskrift

Wraps med kylling og bacon er en perfekt ret at servere for familien. De fleste børn er vilde wraps, fordi de selv kan være med til at lave dem.

Det er en perfekt måde at få lidt mere grønt ind i madlavningen. Wraps med kylling og bacon kan sagtens tilberedes nogle timer i forvejen og er perfekt skovturen eller hvis I skal have noget mad med på farten.

Nyd fx wraps med kylling og bacon på en skovtur med familien, ude i haven eller når I er på farten.

 


Sådan tilbereder du retten

  1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  2. Beklæd en bageplade med bagepapir og læg baconskiverne herpå.
  3. Bag dem i den forvarmede ovn i ca. 8-12 minutter alt efter hvor kraftig din ovn er. Baconen skal være helt sprød.
  4. Tag bacon ud af ovnen og lad det køle af.
  5. Hak hvidløg fint eller pres det. Bland det med tørret chili, paprika, mayonnaise, creme fraiche. Smag til med salt.
  6. Skær agurk og rødløg i skiver. Skær peberfrugt i strimler.
  7. Fjern eventuelle sener på kyllingebrystet. Krydr det med salt og peber.
  8. Varm en pande op med lidt olie eller smør.
  9. Tilsæt kyllingebryst til panden. Lad det stege ca. 4-5 minutter på hver side eller indtil det er færdigstegt. Tag kyllingen af panden og sæt til side på en tallerken.
  10. Smør en wrap med chili- og hvidløgsmayo. Fordel spinat, rødløg, agurk og peberfrugt i wrappen.
  11. Skær tynde skiver af kyllingen og fordel i wrappen sammen med et par skiver sprøde baconskiver.
  12. Rul wrappen stramt sammen.
  13. Halver den eller server den, som den er.

SE HVOR NEMT DET ER. VELBEKOMME:

SKAL DU LAVE MAD OVER BÅL?

Find tips til bålmad og spændende retter at tage med

 

Inspiration til bålmad