
Pasta carbonara med ostesovs og bacon
- 35 min.
- 4 personer
Ingredienser
BACON- 250 g Tulip Bacon Tern
- Olie
- 4 æg
- Salt
- Friskkværnet peber
- 80 g revet parmesan eller pecorino romano
- 400 g spaghetti
- Letsaltet vand
- 25 g revet parmesan eller pecorino romano
- Friskkværnet peber
Sådan tilbereder du retten
- Steg bacon sprødt på en meget varm pande i lidt olie.
- Kom spaghetti i rigeligt kogende vand tilsat salt og kog til al dente (bidefast).
- Pisk æg og bland med rigeligt peber.
- Tilsæt friskrevet parmesan og rør det sammen.
- Tilsæt eventuelt lidt kogevand fra spaghettien, hvis saucen er for tør.
- Hæld vandet fra pastaen og vend den varme pasta med de stegte bacontern og ægge-ostesaucen.
- Servér din pasta carbonara ved at hælde pasta, bacon og ostesovs sammen i en skål. Husk at servere retten straks efter anretning og med rigelige mængder revet parmesan og peber på toppen.
- Velbekomme!
Se opskriften som video her:
Tips
Cremet ostesovs til pasta
Opskriften her følger den klassiske version, hvor ostesovsen er baseret på æg og parmesan. Men er du mere til en ostesovs baseret på fløde, kan du naturligvis nemt tilføje fløde til din blanding for at gøre din ostesovs endnu mere fyldig! Du kan desuden stege finthakkede løg sammen med din bacon, hvis du vil tilføre retten endnu mere smag.
Lær hvordan du steger dit bacon
Pift din carbonara op med grønt
Vil du give din pasta carbonara det sidste touch, kan du med fordel toppe retten med lidt friskhakket persille eller fintrevet citronskal. Ønsker du at få endnu flere grøntsager ind i retten, kan du tilsætte finskåret squash til din pasta – så har du nemt et grønnere take på en klassiker!