Pasta alla Sorrento
- 30 min.
- 10 personer
Ingredienser
- 800 g pastaskruer
- 600 g squash
- 120 g olivenolie
- 2 fed hvidløg
- 400 g bacon i skiver
- 20 g bredbladet persille
- 2 citroner
- Friskkværnet peber
- Salt
- 1 bundt frisk basilikum
- 50 g parmesan
Sådan tilbereder du retten
PASTA:
Kog pastaen som beskrevet på emballagen.
SORRENTO:
Squashen rives i fine strimler, som steges på panden i olie og med hvidløg, indtil strimlerne begynder at blive bløde.
Skær baconskiverne i grove stykker og steg dem på panden ved høj varme i ca. 2 minutter, til de er gennemstegt.
Tilsæt squash, lidt hakket persille, julienneskåret citronskræl og friskkværnet sort peber. Smag til med salt.
Kom den kogte pasta i blandingen og vend det sammen. Tilsæt nogle basilikumblade og parmesan efter ønske.
Servér med friskkværnet sort peber, lidt persille og et stænk olie.