Pandekager på bål med bacon

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Pandekager på bål med bacon

  • 20 min.
  • 2 personer

Ingredienser

  • 125 g Tulip Bacon i skiver
  • 150 g hvedemel
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2½ dl mælk
  • 1 tsk. sukker
  • 1 stort æg
  • Smør til stegning
Print opskrift

Opskriften giver 6-7 stk. pandekager.

Denne opskrift på pandekager med bacon er et alternativ til den klassiske opskrift på pandekager. Den kombinerer nemlig den søde pandekagesmag med den salte smag fra bacon.

Denne opskrift passer perfekt til en omgang bålhygge, for pandekagedejen kan sagtens laves på forhånd og tages med på tur.


Sådan tilbereder du retten

Bland mel, salt, bagepulver og sukker i en skål. Kom mælk og æg i blandingen og pisk sammen til en tyk pandekagemasse. Hvis dejen er for tynd, kan du komme lidt mere mel i.

Steg baconskiverne næsten sprøde på en varm pande og læg skiverne til side.

Varm nu panden op til pandekagerne med lidt smør og kom 2 små portioner af dejen på panden, så du får nogle aflange pandekager, hvori der lige kan ligge en skive stegt bacon.

Lad dejen stege i ca. 30 sekunder og tryk derefter en skive bacon ned i hver dejklat.

Steg pandekagerne færdige i et par minutter på hver side og servér dem varme med sirup og en smørklat.