Pirogger med bacon
- 4 personer
Ingredienser
Dej- 1,5 dl. vand
- 1 dl. naturel yoghurt
- 20 g gær
- 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
- 1 tsk. sukker
- 0,5 tsk. salt
- 1 æg
- 300 g hvedemel
- 40 g grahamsmel
- 150 g Tulip Bacon i tern
- 250 g hvidløgsflødeost
- 1 bundt purløg
- 0,5 stk. rød peberfrugt
- 1 æg
Sådan tilbereder du retten
Fyld
- Opvarm en tør pande.
- Tilsæt bacontern og lad det stege til det er sprødt.
- Gør en tallerken klar med fedtsugende papir på. Læg bacontern over på tallerkenen og lad papiret suge noget af fedtet. Sæt det til side for at køle af.
- Hak purløg og rød peber fint. Bland det med hvidløgsflødeost og vend de afkølede bacontern i. Sæt fyldet til side, imens dejen laves.
Dej
- Gær røres ud i vand. Herefter tilsættes naturel yoghurt og det hele røres godt sammen. I stedet for yoghurt, så kan du erstatte med et andet surmælksprodukt. Du kan bruge creme fraiche, neutral skyr, græsk yoghurt osv.
- Olie, salt, æg og sukker tilsættes.
- Kom melet i lidt efter lidt og æltes godt sammen. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet. Dejen skal være en smule klistret. Læg dejen over i en stor skål og dæk til med et viskestykke.
- Sæt dejen til hævning i cirka 1 time et lunt sted.
- Drys mel på bordet og tag dejen ud.
- Del dejen i 10 lige store stykker.
- Rul hvert stykke ud til en cirkel. Læg en spsk. fyld på den ene halvdel. Fold cirklen ind over sig selv, så den danner en halvcirkel.
- Luk dejen sammen med en gaffel.
- Placer de færdige pirogger på en bageplade med bagepapir.
- Fortsæt sådan med alle piroggerne.
- Lad dem efterhæve i 30 minutter. Giv dem evt. lige endnu en tur med gaflen rundt i kanten.
- Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
- Pensl piroggerne med et sammenpisket æg.
- Bag piroggerne i ca. 12-15 minutter alt efter hvor kraftig din ovn er. Hold øje med dem efter 10 minutter.
- Når de er færdigbagte, så tages de ud af ovnen.
- Lad dem køle af.
SE HVOR NEMT DET ER. VELBEKOMME: