One pot pasta med bacon, svampe og spinat

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

One pot pasta med bacon, svampe og spinat

  • 25 min.

Ingredienser

  • 250 g Tulip Bacon i skiver
  • 2 løg, i skiver
  • 250 g svampe, i skiver
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 200 g pastaskruer
  • 2 dl bouillon
  • ½ l fløde
  • 150 g friske spinatblade
CHILIOLIE
  • 2-3 chilier i forskellige farver
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 2 spsk. olivenolie
Print opskrift

Med en one pot pasta, kan du spare på opvasken og nøjes med at bruge én enkelt stor gryde til madlavningen. Det er en hurtig og nem opskrift, som alle kan lide.

Kombinationen af bacon, løg og svampe giver en perfekt smag og pasta, fløde og spinat giver fylde til denne mættende og velsmagende one pot pastagryde med chiliolie.

 Her får du en cremet pastaret med bacon, der fungerer som hurtig aftensmad til bordet.

 


Fremgangsmåde

Skær baconskiverne i tynde strimler, og steg dem i en tykbundet varm gryde.

Lad strimlerne stege i 2 minutter og tilsæt løg, svampe og presset hvidløg.

Lad det stege i 3-4 minutter til det tager lidt farve og tilsæt pastaskruer, bouillon og fløde.

Er der ikke væske nok til at dække pastaskruerne så tilsæt en smule vand. Lad resten koge ved middel varme under låg i 10 minutter - til pastaen er mør.

Tilsæt spinat og vend det rundt i retten, til spinaten er blød og mørkegrøn.

Smag til med salt og peber inden servering.

CHILIOLIE
Hak chili fint og kom dem sammen med den pressede hvidløg i olien.

Servér chiliolien ved siden af, så kan folk selv bestemme, hvor hot retten skal være. 

Andre opskrifter fra Tulip

Minifrikadeller

med kartofler i persilleolie og rødbedesalat

Old Fashioned BI-Bourbon

og kammuslinge-baconspid

Pandekager med bacon

Produkter