Kartofler svøbt i bacon med cheddarost og cremefraice fyld

(3 vurderinger) Min vurdering: 0

Kartofler svøbt i bacon med cheddarost og cremefraice fyld

  • 1 t. 20 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 4 store bagekartofler
  • 200 g cheddarost
  • 150 g flødeost naturel
  • 2 forårsløg
  • 200 g Tulip Bacon i skiver, 12 skiver
  • Salt
  • Peber
Pynt
  • 4 spsk. creme fraicke
  • Purløg/forårsløg
Print opskrift

Sådan tilbereder du retten

Skrub og vask kartoflerne og prik huller i kartoflerne med en kniv. Pak kartoflerne ind i folie og bag dem i ovnen ved 200 °C i ca. 25 min.

Hak forårsløg og bland det med 150 g cheddarost og flødeost til en sammenhængende masse.

Tag kartoflerne ud af ovnen og lad dem køle lidt. Fjern folien og skær top og bund af kartoflerne så de kan stå selv. Udhul de fire kartofler med en ske – og pas på med ikke at komme for langt ud mod skrællen. Der skal stadig være godt med kartoffel.

Krydr kartoflerne indvendigt med lidt salt og peber og kom ostefyldet i kartoflerne. Svøb tre skiver bacon rundt om hver kartoffel – brug evt. tandstikker til at holde baconen fast – og bag videre i ovnen, nu stående, i ca. 30 min ved 170 °C.

Tag kartoflerne ud af ovnen, drys med den resterende cheddarost på hver kartoffel og bag dem færdige i ca. 15 min.

Top retten med lidt cremefraiche og hakket purløg/forårsløg.