
Pirogger med svampe og bacon
- 1 t. 30 min.
- 4 personer
Ingredienser
DEJ- 25 g gær
- 1 tsk. sukker
- 1 tsk. salt
- 1 dl håndvarmt vand
- 100 g smør
- 2,75 dl lun mælk
- 750 g mel
- 500 g små kartofler med skræl
- 3 æg
- 400 g bacontern
- 1 tsk. olie
- 500 g champignoner
- 1 løg
- 200 g revet ost
- Salt
- Friskkværnet peber
- Vand
- Sammenpiskede æg til pensling
- Tallerken, 18-20 cm til at skære efter
- Køkkenrulle
Sådan tilbereder du retten
DEJ:
Rør gær, sukker og salt ud i håndvarmt vand og lad det stå i 15 minutter.
Smelt smørret og lad det køle af til det er håndvarmt.
Hæld gærvæsken i håndvarm mælk.
Tilsæt smeltet smør og rør det sammen. Rør melet lidt efter lidt i væsken.
Ælt dejen godt igennem på en melstrøet bordplade.
Lad dejen hæve tildækket ca. 1 time til dobbelt størrelse.
Tænd ovnen på 200 °C.
BACON OG SVAMPEFYLD:
Kog kartoflerne møre, og lad dem køle af, hvorefter de pilles.
Kog æggene hårdkogte 7-8 minutter. Hak de hårdkogte æg i større stykker.
Steg bacontern på en meget varm pande i lidt olie til de er sprøde og gyldne.
Afdryp de stegte bacontern på et stykke køkkenrulle.
Hæld stegefedtet fra i en skål.
Tør panden af med køkkenrulle.
Rengør og hak svampe groft.
Pil, hak løg og steg dem klare i baconfedt og smør. Tilsæt svampene og svits dem.
Skær kartoflerne i små tern.
Bland bacontern, svitsede løg og svampe, kartoffeltern og hakkede æg.
Drys blandingen med revet ost og krydr med salt og friskkværnet peber.
PIROGGER:
Rul dejen ud i 4-5 mm’s tykkelse og skær den ud i cirkler, 18-20 cm i diameter.
Læg fyld på halvdelen af hver cirkel 2 cm fra kanten, fold den anden halvdel over, pensl kanten med vand, og tryk den godt sammen med en gaffel.
Prik dejen med en gaffel og pensl den med sammenpiskede æg.
Bag piroggerne ca. 15 minutter i den forvarmede ovn.
SERVERING:
Servér pirogger varme eller kolde.