Kartoffelsalat med sprød bacon og ristede græskarkerner

(1 vurderinger) Min vurdering: 0

Kartoffelsalat med sprød bacon og ristede græskarkerner

  • 4 personer

Ingredienser

  • 1 kg små kartofler med skræl
  • 300 g creme fraiche
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 1 spsk. flormelis
  • 1½ tsk. sød sennep
  • 1½ tsk. løgpulver
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • ½ stk. rødløg
  • ¼ bdt. frisk dild
  • 1 spsk. olivenolie
  • 20 g græskarkerner
  • 150 g Tulip Bacon Tern
Print opskrift

Kartoffelsalat er en perfekt ret at servere for familien. De fleste børn er vilde med den cremede dressing, der hældes over kartoflerne.

Kartoffelsalaten kan tilberedes nogle timer i forvejen, og er perfekt til gæstemad, udendørsmad eller som mad med på farten.

Nyd fx kartoffelsalaten på en skovtur med familien, server den ude i haven, når I tilbereder mad på bål eller grill, eller spis den på vej i sommerhuset.

Opbevar de ristede græskarkerner, og de resterende bacontern i en beholder hver for sig, og drys det på som topping lige inden servering for det bedste resultat.

 


Sådan tilbereder du retten

  1. Kog kartofler til de er møre og sæt til afkøling.
  2. I en skål blandes creme fraiche, mayonnaise, flormelis, sennep, løgpulver og hvidvinseddike. Pisk det godt sammen.
  3. Løg skrælles og hakkes fint. Dild skylles og hakkes fint. Vend både løg og dild i dressingen. Smag til med salt og peber. Lad gerne dressingen trække et par timer i køleskabet.
  4. Opvarm en tør pande.
  5. Tilsæt bacontern og lad det stege til det er sprødt.
  6. Gør en tallerken klar med fedtsugende papir på. Læg bacontern over på tallerkenen og lad papiret suge noget af fedtet. Sæt det til side.
  7. Skær kartoflerne i mindre stykker. Vend dem sammen med ¾ af baconternene i dressingen. Sæt på køl indtil servering.
  8. Opvarm en pande med olivenolie.
  9. Tilsæt græskarkerner til panden. Lad dem riste 4-5 minutter til de begynder at ”poppe”. Tag kernerne af panden og lad dem køle af.
  10. Inden servering pyntes kartoffelsalaten med ristede græskarkerner, de resterende bacontern samt lidt frisk dild.

SKAL DU LAVE MAD OVER BÅL?

Find tips til bålmad og spændende retter at tage med

 

Inspiration til bålmad