Farsruller med bacon i ovn- med cheddarost, bagte kartofler og grøn salat

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Farsruller med bacon i ovn- med cheddarost, bagte kartofler og grøn salat

  • 8 personer

Ingredienser

KARTOFFELBÅDE
  • 1,6 kg kartofler, skåret i både
  • 1,5 dl olivenolie
  • Salt og friskkværnet peber
FARSRULLER I OVN
  • 1 dl rasp
  • 1 spsk. kartoffelmel
  • 2 dl madlavningsfløde
  • 1 kg hakket grisekød
  • 350 g hel cheddarost skåret i 14 ens stænger
  • 250 g Tulip Bacon, 14 skiver
  • 2 poser Taco Spice Mix
SALAT
  • 2 poser blandede spæde salater
  • 1 bk. rødbedespirer
  • 100 g bælgede edamamebønner
  • Olie/eddike og friskkværnet peber
Print opskrift

Her finder du opskriften på lækre baconsvøbte farsruller med cheddarost i - som tilbehør er der bagte kartofler og en grøn salat.

Denne opskrift giver 14 baconsvøbte farsruller.


Sådan tilbereder du retten

Sæt ovnen på 175 °C.

Vask og skær kartoflerne i både. Læg bådene i en skål og hæld olien over. Krydr med salt og peber.

Rør, fars, rasp og kartoffelmel sammen i en skål. Tilsæt madlavningsfløde og lad farsen hvile i ca. 10 minutter.

Bland Taco Spice Mix i farsen.

Læg kartoflerne i et ovnfast fad og bag dem i ovnen i ca. 45 minutter.

Del farsen i 14 lige store stykker og form dem til ruller med en cheddarstang i midten af hver.

Svøb hver farsrulle i bacon og læg dem i et smurt ovnfast fad.

Sæt rullerne i ovnen og bag dem i ca. 30 minutter.

Bland salat med rødbedespirer og edamamebønner i en skål. Sprinkel olie/eddike over sammen med lidt friskkværnet peber.

Servér de varme baconsvøbte farsruller med de bagte kartoffelbåde og salaten.

Andre opskrifter fra Tulip

Cremet aspargessuppe

med røræg, forårsløg og sprød bacon

Æbleskiver

med bacon, kanel og æblekompot

Karamelpopcorn med bacon

Produkter