
Brunchmuffins med bacon
- 45 min.
- 12 personer
Ingredienser
- 10-12 store æg
- 200 g Tulip Bacon i tern
- 1 håndfuld spinat, grofthakket
- 8 cherrytomater, halveret
- 4-8 champignon, i skiver
- ½ peberfrugt, i tern (Grøn & Rød peberfrugt)
- 100 g revet cheddarost
- Salt og peber
- 1 spsk. Purløg til pynt
Sådan tilbereder du retten
Steg bacon i tern halvsprødt på en pande og lad det køle af.
Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen.
Smør en metal-muffinform med 12 huller med olie eller smør.
Kom hakket spinat, 1 tsk. bacontern og cherrytomater i fire af hullerne.
Fordel cheddarost og 1 spsk. bacontern i hver af fire nye huller.
Kom champignon, 1 tsk. bacontern og peberfrugt i de sidste fire huller.
Krydr med salt og peber, og fordel æggemassen i alle huller til det når ¾ op ad kanten.
Bag i ca. 20 minutter ved 180 ºC.
Lad dem køle let af, inden du tager dem ud af formen.
Du kan også lave dem i muffinsforme af papir.