Snoet brød med bacon

(2 vurderinger) Min vurdering: 0

Snoet brød med bacon

  • 1 t. 50 min.
  • 12 personer

Ingredienser

DEJ
  • 25 g gær
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 1 dl vand
  • 100 g smør
  • 1 æg
  • 2,75 dl mælk
  • 750 g hvedemel
BACON-BRØDSNEGLE
  • 250 g bacon i skiver
  • Mælk til pensling
Print opskrift

Brød med bacon kan spises uden andet til, og hvis det er udformet som snegle, er det også en favorit hos børnene.


Sådan tilbereder du retten

DEJ:
Rør gær, sukker og salt ud i håndvarmt vand og lad det stå i 15 minutter.
Smelt smørret og lad det køle af til det er håndvarmt.
Pisk ægget i mælken og varm det til det er håndvarmt.
Hæld gærvæsken i den håndvarme mælk.
Tilsæt smeltet smør og rør det sammen.

Rør mel lidt efter lidt i væsken til dejen er smidig.
Tilsæt eventuelt mere mel.
Ælt dejen godt igennem på en melstrøet bordplade.
Lad dejen hæve tildækket ca. 1 time til dobbelt størrelse.

Tænd ovnen på 200 °C.
Rul dejen ud i en rektangulær firkant.
Længden på dejens ene kant skal være samme længde som længden på en baconskive.

BACON-BRØDSNEGLE:
Læg skiver af bacon tæt sammen på den udrullede dej (vinkelret på dejens lange side).
Rul dejen sammen til en lang pølse over den lange dejside.
Skær dejen med en skarp kniv i ca. 2½ cm tykke skiver og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.

Pensl dejen med mælk.
Bag baconsneglene i ca. 15 minutter til de er gyldne.