
Bacon brunch kartoffel
- 1 t. 30 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 125 g Tulip Bacon i skiver
- 2 bagekartoffler
- 2 spsk creme fraiche 38%
- 2 fed hvidløg
- 4 stilke bredbladet persille
- 4 æg
- 1 lille bundt purløg
- Salt og peber, frisk fra kværn
- Stanniol
Sådan tilbereder du retten
1. Pak kartoflerne ind i stanniol og bag dem i ovnen 1 time v. 200°C. Alternativt kan de laves i mikrobølgeovn, uden stanniol, 600W. 14-16 min.
2. Steg bacon i ovnen på et stykke bagepapir 12-14 min. v. 200°C.
3. Flæk bagekartoflerne og skrab næsten alt kartoffelmassen ud, lad ca. 1/2 cm sidde rundt ved skrællen.
4. Mos kartoffelmassen og rør den med creme fraiche, knust hvidløg, hakket persille og smag til med salt og peber. Kom kartoffelmassen tilbage i kartoflerne.
5. Bag dem i ovnen til de er gyldne ca. 10 min. v. 200°C.
6. Lav imens 4 spejlæg på en pande ved svag varme.
7. Server de varme kartofler med bacon og spejlæg.
Alternativt kan retten også serveres med pocherede æg.
Tips
Disse bagekartofler med bacon gør sig godt til brunch, men kan sagtens også serveres til aftensmad sammen med en grøn salat.