Peanutbuttersandwichmed bacon og banan

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Peanutbuttersandwichmed bacon og banan

  • 30 min.
  • 1 person

Ingredienser

BACON
  • 3 skiver Bacon, ca. 50 g
  • Olie
SANDWICH
  • 1 lille banan
  • 2 skiver sandwichbrød
  • Peanut butter
  • 1 spsk. smør til stegning
KØKKENREDSKABER
  • Køkkenrulle

"The King", Elvis Presleys' (1935-1977) yndlingssandwich peanut butter, banana & baconsandwich er stadig meget populær blandt hans mange fans og andre. I hjemlandet USA, i "Graceland", hvor Elvis boede, skulle køkkenet altid være forsynet med bestemte mad- og drikkevarer, deriblandt bacon, peanut butter, hamburgere, cookies, is, orangefarvede drikkevarer og Pepsi Cola. Uanset om man kommer til Graceland i Tennessee Memphis, USA eller Randers i Danmark, kan man altid finde peanut butter, banana & baconsandwich på menukortet. 


Fremgangsmåde

BACON:
Steg baconskiver på en meget varm pande i lidt olie til de er sprøde og gyldne.
Afdryp de stegte baconskiver på et stykke køkkenrulle.

SANDWICH:
Skær bananen i skiver og mos den.
Rist sandwichbrødene på begge sider i en brødrister eller på en tør stegepande.

SERVERING:
Smør den ene skive toast med peanut butter, fordel bananmos på den anden.
Læg sandwichen sammen om de stegte baconskiver, og steg sandwichen i smør på en pande.
Server sandwichen varm.

Produkter