Bowl med roastbeef, nudler og goma dressingNem og lækker frokost, madpakke eller aftensmad
- 30 min.
- 2 personer
Ingredienser
- 300 g fuldkornsnudler
- 6 skiver Tulip Pålækker Roastbeef
- ¼ agurk skåret i tern
- ¼ grøn squash snittet i julienne (tynde strimler)
- 2 forårsløg snittet fint
- 1 dl goma-dressing
- ½ lime skåret i både
- 2 tsk. sesamfrø
- Frisk koriander - kan undlades
- 2 dl mayonnaise
- 2 spsk. soyasauce
- 2 spsk. ristet sesamolie
- ½ lime
- 1 fed knust hvidløg
- 2 tsk. finthakket ingefær
- 1 spsk. æblecidereddike
Sådan tilbereder du retten
Sådan tilbereder bowl med roastbeef og nudler
Det er nemt og lige til at gå til at tilberede denne bowl.
- Kog nudlerne efter vejledning på pakken
- Lad nudlerne køle ned til stuetemperatur og fordel dem i to passende skåle
- Rul roastbeefskiverne til små ruller
- Anret roastbeefrullerne på nudlerne sammen med agurk, squash, forårsløg og koriander
- Server sammen med gomadressing, lime både og et drys sesamfrø
- Velbekomme!
Sådan tilbereder du goma dressing
Goma dressing er en lækker japansk inspireret dressing med lidt nøddeagtig sesamsmag. Goma dressing fungerer super godt til alt lige fra grøntsagsstænger til bowls og sushi.
- Rør alle ingredienserne sammen til en homogen dressing
- Du kan sagtens forberede dressingen dagen før
Tips
Serveringsforslag
Du kan også anrette denne ret i en madkasse eller anden beholder to-go. Og spis den på farten, på job eller i skole. Hvis du ønsker et lidt mere fyldigt måltid kan du tilføje en halv avokado skåret i tynde skiver – det tilføjer en lækker smag og mere fyld til retten.
Prøv også: