Pizza med svampe og bacon

(2 vurderinger) Min vurdering: 0

Pizza med svampe og bacon

  • 40 min.
  • 4 personer

Ingredienser

PIZZADEJ
  • 25 g gær
  • 3 dl lunkent vand
  • 500 g italiensk hvedemel type 00
  • 1 tsk. salt
  • 2 spsk. olivenolie
FYLD
  • 1 fed hvidløg
  • 300 g champignon
  • 150 g mozzarella
  • 300 g bacon i skiver
  • Olivenolie
  • 2 tsk. tørret oregano
  • Friskkværnet peber
KØKKENREDSKABER
  • Bagepapir
Print opskrift

Sådan tilbereder du retten

PIZZADEJ:
Rør gæren ud i lunkent vand.
Sigt mel ned i en stor skål og bland med salt.
Lav et hul i midten af melet, hæld gærvæsken og olivenolie i og bland det.
Ælt dejen glat og blød med hænderne på en meldrysset bordplade. 
Lad dejen hæve et lunt sted i en tildækket skål til dobbelt størrelse (ca. 1-3 timer).

Rul eller stræk dejen ud til pizzaer og lad dem efterhæve et lunt sted tildækket med et fugtigt klæde i 30 minutter.

Tænd ovnen på 230 °C. Beklæd en bageplade med bagepapir.

FYLD:
Pil og hak hvidløg fint. Rens champignoner og skær dem i skiver. Skær mozzarella i skiver.
Svits finthakket hvidløg i olivenolie. Tilsæt champignon i skiver.
Skær baconskiver i mindre stykker.
Dryp pizzadejen med olivenolie.
Fordel mozzarellaskiver på pizzadejen. Drys med svampe og fordel baconskiver over.
Drys med oregano. Kværn med peber.

BAGNING:
Sæt pizza i ovnen 20-25 minutter til dejkanten er lysebrun og baconstykkerne er sprøde.

SERVERING:
Servér pizzaen varm.