Pesto med bacon & Tapenade med bacon

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Pesto med bacon & Tapenade med bacon

  • 40 min.
  • 8 personer

Ingredienser

PESTO MED BACON
  • 30 g bacon i skiver
  • 50 g pinjekerner
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bundt. frisk basilikum
  • 40 g parmesanost
  • 1 tsk. kapers
  • 2 tsk. hvidvinseddike
  • 2 dl olivenolie
  • Salt
  • Friskkværnet peber
  • Olie
SERVERING
  • Små, ristede brødskiver
TAPENADE MED BACON
  • 40 g bacon i skiver
  • Olie
  • 0,5 rød chili
  • 125 g tørrede tomater i olie
  • 1 dl olivenolie
  • 1 spsk. lagereddike
  • Salt
  • Friskkværnet peber
KØKKENREDSKABER
  • Køkkenrulle
Print opskrift

Tapenade og pesto er to klassikere, der produceres i store mængder. Smagen er karakteristisk og kan give et ekstra smagsløft til mange retter eller blot blive til en snack eller bruschetta på et stykke brød. Tilsat bacon bliver smagen bare endnu bedre.


Sådan tilbereder du retten

PESTO MED BACON, ca. 2 dl:
Steg 30 g baconskiver på en meget varm pande i lidt olie til de er sprøde og gyldne.
Afdryp de stegte baconskiver på et stykke køkkenrulle. 
Afkøl og finhak de stegte baconskiver.

Rist pinjekerner på en tør pande ved mellemvarme og afkøl dem.
Pil og hak hvidløg.
Blend hakket bacon, pinjekerner og hvidløg.
Tilsæt basilikumblade og blend til en pasta.
Tilsæt revet parmesan, kapers, vineddike og 1 dl olie og blend til en jævn masse. Juster tykkelsen med olivenolie.
Smag til med salt og friskkværnet peber.

TAPENADE MED BACON, ca. 2 dl:
Steg 40 g baconskiver på en meget varm pande i lidt olie til de er sprøde og gyldne.
Afdryp de stegte baconskiver på et stykke køkkenrulle.
afkøl og finhak de stegte baconskiver.

Skyl, rens chili for kerner og hak den.
Blend tørrede tomater i olie med 1 dl olivenolie, hakket chili og lagereddike.
Smag tapenaden til med salt og friskkværnet peber.

SERVERING:
Servér pesto og tapenade som snacks på små ristede brødskiver.


Tips

Pesto og tapenade kan bruges til flere retter, f.eks. suppe, pasta, kød- og grillretter.