Pulled Turkey
Nem vej til saftigt og mørt kalkunkød med masser af smag, 500 g
Tulip Slow Cooked Pulled Turkey er langtidstilberedt kalkunoverlår. Marineringen og den lange tilberedningstid gør det magre kalkunkød – som ellers ofte kan blive tørt – saftigt og mørt med masser af smag. Den naturligt forekommende sky skal bruges ved tilberedning og servering.
Tulip Slow Cooked Pulled Turkey kan meget af det samme som den velkendte pulled pork. Det smagfulde og magre kød passer godt i salater, i wraps, på nachos, i simreretter, på smørrebrød og meget mere.
Ingredienser: Kalkunkød (82%), vand (12%), salt, krydderier, maltodextrin, sukker, løg, surhedsregulerende middel (E 331), modificeret majsstivelse, hvidløg, tomatpulver, krydderurter, citronekstrakt, krydderiekstrakt.
Næringsindhold pr. 100 g | ||
---|---|---|
Energi | 504 kJ / 120 kcal | |
Fedt | 5,0 g | |
- heraf mættede fedtsyrer | 1,5 g | |
Kulhydrater | 1,5 g | |
- heraf sukkerarter | 1,0 g | |
Protein | 17 g | |
Salt | 1,5 g |
Undgå madspild – husk madpakken og frys rester
Vi elsker mad, og vi ønsker, at mindst muligt skal gå til spilde! Derfor vil vi gerne inspirere dig til at tænke over, hvor meget mad du laver, versus hvor meget du får spist.
Er du kommet til at lave for meget pulled turkey, kan du sagtens fryse resterne ned og tage dem op på et senere tidspunkt. En anden måde at undgå madspild er ved at bruge resterne på madpakken dagen efter. Brug eksempelvis resterne i madpakken som protein til en grøn salat.
Se opskrift på grøn salat med pulled turkey
Klassiske grillretter med pulled turkey
Mange kender nok BBQ-klassikeren pulled pork, og er du en af dem, der bare ikke kan få nok af det saftige og trevlede kød, vil du helt sikkert også forelske dig i pulled turkey.
Kalkun absorberer masser af smag, og det gør smagsoplevelsen til noget særligt. Derfor kan du sagtens servere pulled turkey som hovedelement med dit yndlingstilbehør. Vi kan eksempelvis anbefale bagte rodfrugter og tomatsalsa.