Kyllingesandwich med karrydressing

(3 vurderinger) Min vurdering: 0

Kyllingesandwich med karrydressing

  • 15 min.
  • 4 personer

Ingredienser

Kyllingesandwich Karrydressing
  • 2 tsk. karrypulver
  • 1 dl creme fraiche
  • ½ dl mayonnaise
  • 2 æg
  • 2 spsk. kapers
  • 6 cornichoner
  • 2 spsk. purløg
  • 1 tsk. citronsaft
  • Salt og peber
Print opskrift

Nem sandwich med saftig kylling og cremet karrydressing

Denne kyllingesandwich med hjemmelavet karrydressing og sprød salat vil gøre din frokost eller madpakke til en sand smagsoplevelse. Madpakketjansen bliver overskuelig for med Tulip Pålækkers saftige kyllingeskiver tager sandwichen kun 15 minutter at lave – inklusive den hjemmelavede karrydressing.

Kyllingesandwichen er alsidig og kan serveres i et knasende flute, kernerige grovboller eller som en klassisk rugbrødssandwich. Har du rester af den hjemmelavede karrydressing, kan du gemme den i køleskabet og bruge den i andre sandwiches eller salater senere.

 


Sådan tilbereder du retten

  • Kog æggene i ca. 9 minutter, så de bliver hårdkogte.
  • Skær æg, purløg og cornichoner i små stykker.
  • Rør karry, creme fraiche, mayonnaise, purløg, æg, kapers, cornichoner og purløg sammen.
  • Smag til med citronsaft, salt og peber.
  • Smør sandwichbrødet med den hjemmelavede karrydressing.
  • Skyl salaten, og placér den og kyllingepålægget på den nederste skive.
  • Læg en skive sandwichbrød ovenpå.
  • Velbekomme!

 


Tips

Pift din kyllingesandwich op med mere fyld 

Hvis du gerne vil give din kyllingesandwich et ekstra grønt touch, kan du fylde den med agurk, løg, avocado og tomat. Du kan også tilføre sandwichen ekstra smag og knasende konsistens med sprød bacon.

Slå genvej med Tulips færdigstegte bacon

Sandwichen er en verden af muligheder

Sandwiches er en alsidig spise, som kan laves på et væld af forskellige måder. Kyllingesandwich med hjemmelavet karrydressing er blot én af mange kombinationer, og du har rig mulighed for at prøve forskellige slags fyld og pålæg af.

Se flere sandwichopskrifter