Højtbelagt smørrebrød med roastbeef- med vagtelæg, ristede løg og lucernespirer

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Højtbelagt smørrebrød med roastbeef- med vagtelæg, ristede løg og lucernespirer

  • 20 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 4 skiver groft toastbrød
  • 4 tsk. rød pesto
  • 70 g Tulip Pålækker Roastbeef
  • 2 spsk. olivenolie
  • 4 vagtelæg
  • 2 spsk. ristede løg
  • 10 g lucernespirer
  • 10 g kørvel
Print opskrift

Forkæl dig selv eller gæster med en moderne fortolkning af højtbelagt smørrebrød med roastbeef, der med sikkerhed kan vække begejstring. Smørrebrødet laves på toastbrød smurt med tomatpesto og toppet op med et par gode skiver roastbeef, et lille spejlæg af vagtelæg, lucernespirer, ristede løg og køvel.

Der er beregnet med et stykke smørrebrød pr. person i opskriften.

 


Sådan tilbereder du retten

Sådan laver du højtbelagt smørrebrød med roastbeef:

  • Smør toastbrødene med tomatpesto, og placér 1-2 skiver roastbeef ovenpå.
  • Varm en pande op med lidt olie, slå vagtelæggene ud til spejlæg, og steg dem ved lav-middel varme, til de er færdige.
  • Kom et spejlæg på hvert stykke roastbeef, og pynt med ristede løg, lucernespirer og kørvel.
  • Velbekomme!

 


Tips

Serveringsforslag

Start med at riste toastbrødet gyldent, for at få et sprødt element.

Hvis du har overskud, kan du også lave roastbeefsmørrebrødet hjemmebagt rugbrød.

 

Hjemmelavede ristede løg

Ristede løg er et lækkert tilbehør til alt lige fra smørrebrød til fastfood - og så er det endda nemt at lave dine egne ristede løg. Prøv opskriften på ristede løg:

 

Ingredienser

3 zittauerløg (hvide løg)

5 dl solsikkeolie

Salt

 

Sådan gør du:

  • Skær løgene ud i tynde skiver eller løgringe, og vend dem i mel.
  • Varm solsikkeolien op i en gryde ved middelvarme. Olien er klar, når den syder, hvis du tester med et lille stykke løg.
  • Kom løg i gryden og lad dem stege, til de er sprøde og har fået en gylden kulør. Det tager ca. 15 minutter.
  • Tag løgene op af gryden, og lad dem dryppe af på en tallerken med køkkenrulle.
  • Opbevar de ristede løg i en lufttæt bøtte.

Pas på, at løgene ikke får for meget og bliver mørke. Det giver dem en dårlig brændt smag.