Smørrebrød med kamsteg, syltede græskar og spidskål

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Smørrebrød med kamsteg, syltede græskar og spidskål

  • 20 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 4 skiver fuldkornsrugbrød
  • Smør
  • 4-8 salatblade
  • 1 pk. Tulip Pålækker Kamsteg
  • 100 g syltede græskar
  • ½ tsk. rosenpeber
  • 100 g spidskål
  • 1 spsk. citronolivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • Salt
  • Friskkværnet peber
Print opskrift

Med få ingredienser kan du hurtigt fremtrylle et indbydende stykke smørrebrød med kamsteg, der får mundvandet til at løbe.

I opskriften får kamsteg selskab af en frisk spidskål samt syltede græskar, der bidrager med sødme, syre og en smuk farve, der pynter på maden.

 


Sådan tilbereder du retten

  • Smør rugbrødet med smør.
  • Skyl salaten, og placér et salatblad og to skiver kamsteg på hvert rugbrød.
  • Skær de syltede græskar i grove stykker, og vend dem med knust rosenpeber.
  • Snit spidskål, og vend det med citronolie og knust hvidløg. Smag til med salt og peber.
  • Fordel de syltede græskar og kål på kamstegen.
  • Velbekomme!


Tips

Opskrift på syltede græskar

Du kan nemt sylte dine egne græskar. Du kan eksempelvis sylte hokkaido eller butternut squash. De syltede græskar skal trække en til to uger, inden du bruger dem.

Ingredienser:

500 g frisk græskar

25 g groft salt

250 ml. lagereddike

150 g sukker

Et knips rosa peber

1 tsk. gule sennepsfrø

Evt. ½ rød chili

Fremgangsmåde:

  • Skræl græskarret, fjern eventuelle kerner, og snit det i fine skiver.
  • Placer det snittede græskar i en skål, og drys groft salt ud over. Lad det trække i 3 timer.
  • Fjern saltet fra græskarskiverne, og læg dem i et skoldet sylteglas.
  • Nu laves lagen ved at koge eddike, sukker og krydderier op.
  • Når sukkeret er opløst, hældes det over græskarrene.
  • Luk glasset til, og lad græskarrene trække i en til to uger.
  • De syltede græskar kan holde i op til seks uger og opbevares på køl.

Få flere opskrifter på smørrebrød

Smørrebrød udgør en lækker frokost, som du både kan forkæle dig selv med eller servere for gæster. Det højtbelagte smørrebrød findes i et væld af variationer i både klassiske og nytænkende variationer. Derfor kan du med sikkerhed finde noget for enhver smag.

Få opskrifter på smørrebrød