Hamburgerryg med rygeostgrønne asparges og karse
- 4 t. 20 min.
- 4 personer
Ingredienser
HAMBURGERRYG MED RYGEOST- 1 pk. Tulip Pålækker Hamburgerryg
- 50 g rygeost
- ¼ dl mælk
- 50 g fuldkornsrugbrød
- Smør
- 4 grønne asparges
- ¼ dl rapsolie
- Frisk karse
- Salt
- Peber
Sådan tilbereder du retten
HAMBURGERRYG MED RYGEOST
Fordel hamburgerrygskiverne på et stykke køkkenfilm i en rektangel på ca. 10 x 20 cm.
Rør rygeosten op med mælk og smag til med salt og peber.
Smør rygeostcremen i en stribe ud på hamburgerryggen på den lange led og rul hamburgerryggen omkring cremen.
Luk filmen af i begge ender og frys ca. 3-4 timer. Gem lidt rygeostcreme til anretning.
RUGBRØD
Skær rugbrødet ud i grove stykker, vend dem med smeltet smør og drys med salt.
Rist brødet i ovnen, til det er sprødt, og afkøl det til stuetemperatur.
Findel brødet i en blender, så det har størrelse som ymerdrys.
ASPARGES
Brug de øverste 3 cm fra de grønne asparges, blanchér dem i letsaltet vand og afkøl.
Del aspargeshovederne i 2 på langs og mariner dem med koldpresset rapsolie, lidt salt og peber.
ANRETNING
Skær de frosne hamburgerrygruller ud i 4 cm stykker og placer på et fad (dette gøres i god tid, så rullerne ikke er frosne, når de skal spises).
Pynt med en lille stribe rygeostcreme på rullerne og ”lim” aspargeshovederne fast.
Pynt med karse og det ristede, findelte rugbrød.