Hamburgerryg med italiensk salatToppet med tomater og gul peber

(1 vurderinger) Min vurdering: 0

Hamburgerryg med italiensk salatToppet med tomater og gul peber

  • 20 min.
  • 2 personer

Ingredienser

  • 2 skiver groft kernerugbrød
  • 6 skiver Tulip Pålækker Hamburgerryg
  • ¾ dl ærter
  • ¾ dl gulerødder skåret i små tern
  • 2 spsk. god mayonnaise
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 spsk. hakket purløg
  • 1 spsk. bredbladet persille
  • 4 cherrytomater
  • ¼ gul peber skåret i tynde strimler
  • Evt. ekstra hakket purløg til pynt
  • Salt og peber
Print opskrift

Er der noget bedre end det helt klassiske smørrebrød – hamburgerryg med italiensk salat?

Noget af det gode ved smørrebrød er, at du kan pifte det op og ned efter humør. I denne opskrift på klassisk smørrebrød med hamburgerryg har vi skruet op for niveauet. Vi har nemlig lavet en hjemmelavet italiensk salat med friskt grøn for at gøre den velkendte mad endnu mere lækker. Sidst, men ikke mindst er smørrebrødet toppet med friske krydderurter, tomat og gul peber.

Lav en stor portion italiensk salat til køleskabet, så du kan nyde den gode topping hver dag ovenpå dit yndlingspålæg.

 


Sådan tilbereder du retten

  • Blancher ærter og gulerødder ved at komme dem i kogende vand i 1½ minut, og køl herefter hurtigt ned med iskoldt vand.
  • Lav italiensk salat ved at vende ærter og gulerødder med mayonnaise, dijonsennep og hakkede purløg og bredbladet persille.
  • Skær cherrytomaterne i kvarte og den gule peberfrugt i tynde strimer.
  • Fordel skiverne af hamburgerryg på rugbrødet.
  • Smag til med salt og peber.
  • Top pålægget med italiensksalat, cherrytomater, peberfrugt og friske krydderurter.
  • Velbekomme!

 


Tips

Tips til servering

Rugbrødsmaden er fast inventar i mange danske madpakker, fordi den er nem at lave og variere med forskelligt pålæg og topping. En flot anretning er også med til at vække appetitten, derfor kan det være en god idé at bruge friske krydderurter, spiselige blomster eller stylede løg, der giver farve, smag og volumen til madden.

Vil du gøre endnu mere ud af det, bliver maden kun bedre af at komme på et stykke hjemmebagt rugbrød.

Find opskrift på rugbrød

 

Hjemmelavet italiensk salat serveringsforslag

Traditionelt set serveres italiensk salat med hamburgerryg, og vi er vilde med den kombination! Men faktisk klæder den friske, italienske salat mange former for pålæg. Prøv den eksempelvis på kyllinge- eller kalkunpålæg.

Se vores udvalg af pålæg