Spaghetti med kantareller og bacon
- 25 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 250 g Tulip Bacon i skiver
- 300 g kantareller
- 1 løg
- 400 g spaghetti
- 2 spsk. smør
- 1 dl fløde
- 50 g parmesan
- Salt og sort peber
Sådan tilbereder du retten
- Start med at skære baconen i mindre stykker. Skær ligeledes svampene i mindre stykker samt skræl og hak løget fint.
- Kog dernæst pastaen efter anvisningen på pakken.
- Imens pastaen tilberedes, varm da en stegepande op og steg baconen og løget i smør, indtil det er brunet en smule. Bland dernæst svampene i og steg sammen til væsken er kogt væk.
- Hæld fløden i stegepanden og tilsæt den tilberedte pasta. Smag til sidst retten til med lidt salt og peber og server pastaen med parmesan.
Tips
Top gerne med nogle finthakkede krydderurter som persille eller rosmarin.