Lun sortkålssalat - en opskrift med bacon fra Tulip

Lun sortkålssalat

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Lun sortkålssalat

  • 1 t. 45 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 1 kg Svinenakke
  • 4 Laurbærblade
  • 10 Hele peberkorn
  • 2 stilke Frisk timian
  • 2 Løg
  • 125 g Bacon i skiver
  • 100 g Mandler
  • 1 Rødløg
  • 30 g Æbleeddike
  • Salt
  • Friskkværnet peber
  • 50 g Creme fraiche
  • 80 g Sortkål
Print opskrift

Fremgangsmåde

SVINENAKKE: 
Svinenakken skæres i 3 stykker på langs og kommes i en gryde sammen med laurbærblade, peberkorn, timian og løg i kvarte. Ingredienserne dækkes med vand og småsimrer i ca. 1 time. Derefter tages gryden af varmen og afkøles, indtil man kan plukke kødet med fingrene.

SORTKÅLSSALAT: 
Baconskiverne steges sprøde.

Når de er let gyldne tilsættes mandler og rødløg i ringe på samme pande og steges med i 1 minut. Æbleeddiken tilsættes og koges hurtigt af.

Det hele vendes sammen og smages til med salt og peber.

Creme fraiche lunes i en gryde og smages til med salt og peber.

Sortkålen vendes hurtigt i creme fraichen og anrettes på tallerken. Der er vigtigt, at kålen ikke koger i creme fraichen og dermed falder sammen.

Det plukkede svinekød anrettes spredt på en tallerken. Kålbladene lægges imellem stykkerne af kød, og der pyntes til sidst med bacon- og mandelsaute.