Croque Bacone

(6 vurderinger) Min vurdering: 0

Croque Bacone

  • 4 personer

Ingredienser

  • 8 skiver sandwichbrød
  • 4 skiver god skinke
  • 8 skiver emmentaler
  • 2 spsk. grov sennep
  • 3 spsk. creme fraiche
  • 1 spsk. finthakket purløg
  • 24 skiver Tulip Bacon
  • 4 æg
  • Grøn salat
Print opskrift

Der er måske ikke noget, der er så fuldendt, som en toast. Så hvordan gør vi lige noget bedre, som i forvejen er så godt? Svaret er: BACON. Og her mener vi faktisk flettet bacon, for så du får flere lag og dermed mere smag.

Hvis du har en kontaktgrill, kan du lave denne baconsvøbte Croque Madame deri. Alternativt kan du stege den på panden og efterstege i ovnen. Vi kan desværre ikke anbefale at lave den i et almindeligt toastjern, da der altså er ret godt af det hele i toasten.

 


Sådan tilbereder du retten

Rør creme fraiche, sennep og purløg sammen i en skål. Krydr blandingen med salt og peber. Smør herefter alle skiver sandwichbrød med dressingen. Læg sandwichene sammen omkring 2 skiver ost og en skive skinke.

Flet nu 4 skiver bacon. Dette gør du lettest ved at tilføje en skive bacon på tværs, mens du løfter hver anden skive og dermed får et fletmønster.

Læg toasten ovenpå baconflettet, og fold nu baconet omkring brødet. Brug to ekstra skiver bacon til at lukke til omkring siderne på sandwichen. Sæt eventuelt en kødnål eller tandstik i for at holde på baconet.

Steg nu de baconsvøbte sandwich 2-3 minutter på hver side på en pande med en smule olie på. Start med siden med “samlingen”, så den lukker til og hæfter en smule. Vend den om at steg den let. Herefter sættes sandwichene i ovnen på en bradepande dækket med bagepapir ved 180 grader varmluft i 5-7 minutter.

Spejl i æggene på panden i baconfedtet, som er til overs fra stegningen. Læg på toasten.

Server Croque Bacone med en grøn salat.

 

SE HVOR NEMT DET ER. VELBEKOMME:

Croque bacone - step 1Croque bacone - step 2Croque bacone - step 3Croque bacone - step 4