
Broccolitærte med bacon og mozzarella
- 55 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 300 g broccoli eller aspargesbroccoli
- 1 rulle færdig tærtedej
- 150 g revet mozzarella
- 125 g Tulip Bacon i skiver
- Fedtstof til at smøre formen med
- 100 g minitomater
- 8 æg
- 2 spsk. creme fraiche
- ½ tsk. salt
- Friskkværnet peber
- En tærteform (24 cm i diameter)
Sådan tilbereder du retten
Forvarm ovnen til 185 °C.
Skær broccolien i mindre stykker og kog de mindre buketter i letsaltet kogende vand i 2 minutter og skyl dem straks i koldt vand. Så bevarer de sprødheden og den flotte grønne farve.
Dup dem tørre i køkkenrulle eller et rent viskestykke.
Smør tærteformen og beklæd den med tærtedej. Fordel revet mozzarella på bunden og læg den letkogte broccoli på.
Læg bacon på. Prøv at lægge skiverne, så de snor sig mellem broccolistykkerne, og så kanten af baconen bliver synlig, når den bliver bagt.
ÆGGEMASSE
Pisk æg, cremefraiche, salt og peber sammen og hæld æggemassen i tærten.
Fordel tomaterne på tærten og bag den ved 185 °C i ca. 35 minutter. Lad den hvile 5 minutter inden servering.