Baconsvøbt halloumi

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Baconsvøbt halloumi

  • 15 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 2 pakker Tulip Bacon i skiver
  • 250 g halloumi
  • 1 spsk. flydende honning
  • 70 g rucola
  • 8-10 stk. cherrytomater i både
Print opskrift

Halloumi osten er en mild og lækker ost, der med sin salte smag hos nogle er kendt som ostens bacon. Så hvorfor ikke mikse ostens svar på bacon med rigtig bacon? Halloumi er ikke den mest udbredte ingrediens i det danske køkken, men den vinder mere og mere ind hos mange, da den har et højt proteinindhold og dermed giver en dejlig mæthedsfølelse. Opskriften her er ideel som snack en eftermiddag eller måske til tapasbordet. Den vil med garanti falde i smag hos de fleste og måske endda også hos dem, der ikke ellers er vilde med ost.  


Sådan tilbereder du retten

  1. Start med at tænde ovnen på 225 grader. 
  2. Imens ovnen varmes op, skær da halloumien i stave. Rul dernæst hver stav ind i en skive bacon. 
  3. Placer dine bacon-svøbte halloumistave øverst i ovnen og tilbered dem i ca. 10 min. Indtil de får en flot farve. 
  4. Tag dem ud af ovnen, hæld honningen over og server med rucola og cherrytomater som tilbehør.  


Tips

Hvis du mangler inspiration til tapas bordet kan du for eksempel prøve opskriften på tapasmarmelade med bacon og æble. Tapasmarmelade med æble og bacon (tulip.dk) . Du kan også svøbe dadler, æbler og pastinakker i bacon og bage dem ved 200 grader i ovnen i 10-15 minutter. Husk at pastinakker og rodfrugter skal tilberedes i længere tid end dadler og æbler (gerne 10 minutter ekstra), og start dermed med disse først.