LUNE BACON CHIPS MED CREMET GUACAMOLE

(1 vurderinger) Min vurdering: 0

LUNE BACON CHIPS MED CREMET GUACAMOLE

  • 30 min.
  • 2 personer

Ingredienser

BACON CHIPS GUACAMOLE
  • 2 modne avokadoer
  • 1 spsk. finthakket rødløg
  • 1 tomat
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dl creme fraiche
  • Citronsaft, salt, peber og evt. chili
  • Evt. koriander
Print opskrift

Bacon chips dyppet i hjemmelavet guacamole? Så bliver det ikke meget bedre.

Baconstykkerne lægges dobbelt og steges i ovnen, så de danner en tyk, sprød bacon chip, der ikke knækker, når man dypper den i den lækre, cremede guacamole.

Det er let at lave guacamolen, og rengøringen slipper du for, når du steger bacon chipsene i ovnen.

 


Sådan tilbereder du retten

BACON CHIPS:
Find en bageplade frem og beklæd med bagepapir.

Tag hver skive bacon og fold den på midten, så den ligger dobbelt – en kort men tyk bacon chip.

Steg baconskiverne sprøde i ovnen ved 200 ºC. i 10-15 minutter.

Dryp fedtet af og lad skiverne køle.

 
GUACAMOLE: 
Fjern stenen fra avokadoen og mos den med hakket rødløg.

Fjern kernerne og det ”våde” fra tomaten og hak kødet i små tern.

Kom tomaterne op til avokadoerne og pres hvidløg ned i blandingen.

Kom cremefraiche ved, rør rundt og smag til med salt, peber, citronsaft og evt. lidt chili eller cayennepeber.

Drys med hakket bacon og evt. koriander inden servering.

Servér og spis med det samme.

 


Tips

Servér disse bacon chips som en lækker snack, forret eller som et sjovt indslag til nogen, der elsker bacon.

Husk at baconskiverne stadig gerne må være lidt lune ved servering, da de ellers godt kan miste deres sprødhed. Guacamolen kan sagtens holde sig et par timer i køleskabet.