Scones med bacon

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Scones med bacon

  • 32 min.
  • 12 personer

Ingredienser

BACON
  • 200 g bacon i tern
  • 1 tsk. olie
SCONES
  • 250 g hvedemel
  • 4 tsk. bagepulver
  • 3 spsk. flormelis
  • 0,5 tsk. salt
  • 50 g koldt smør
  • 1,5 dl mælk
  • 1 spsk. citronsaft
  • Kærnemælk til pensling
KØKKENREDSKABER
  • Bagepapir
  • Udstiksform
  • Køkkenrulle
Print opskrift

En scone passer perfekt til en kop te, men metroverdenen har taget sconesene med i brunchen, hvor udbuddet skal være stort, når der skal vælges på buffetbordet. En scone er af skotsk og engelsk oprindelse. Den oprindelige scone var rund, flad og på størrelse med en sidetallerken, og den blev skåret i trekantlignende kvadranter ved servering. Da bagepulveret blev almindeligt, gjorde det sconesene hævede og små, som vi kender dem i dag.


Sådan tilbereder du retten

Tænd ovnen på 200 ºC.

Beklæd en bageplade med bagepapir.

BACON:

Steg bacontern sprøde på en meget varm pande i lidt olie. Afdryp de stegte bacontern på et stykke køkkenrulle.

SCONES:

Sigt hvedemel, bagepulver, flormelis og salt ned i en skål.

Smuldr smørret i melblandingen, så det ligner reven ost.

Bland de små stegte bacontern i dejen.

Tilsæt mælk blandet med citronsaft og saml dejen (dejen bør være blød og klistret).

Rul dejen ud i 1½-2 cm’s tykkelse på en meldrysset bordplade.

Udstik bacon scones med et glas eller en udstiksform. Læg dem på bagepladen beklædt med bagepapir.

Pensl med kærnemælk og bag dem til de er gyldne i toppen (10-12 minutter).


Tips

Servér sconesene lune med smør og marmelade.

Scones kan fryses.